Barnet i tiden
Guldklump, trold og min egen lille prins. Ja, kært barn har mange navne og vores lille trold, han er noget ganske specielt, som det siges i en kendt reklame for nogle hverdagsægte bolsjer. Mange vil mene at nogle forældre er lige pylret nok overfor deres børn, det vil jeg dog ikke trække frem her, i stedet vil jeg trække det positive frem i tidens trend om at ens børn er og skal være noget helt specielt. Jesus siger i Markus 10 v 13: ”lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem”. Her siger Jesus faktisk at den måde som børn modtager Guds rige på, er den rigtige, da børn har en meget mere betingelsesløs måde at tro på. Jesus tog imod børnene og de sad på skødet og han velsignede dem. Jesus elsker børn og vi må ikke forhindre tidens børn i at hører om ham, der om nogen, har mange navne. For mennesket er skabt af Gud som unikke personer og han kender hvert et hovedhår, uanset om vi er (små,) store, større eller største på tur i livet her på jorden og det er vigtigt at børn bliver klar over det. Tidens børn har rigtige mange tilbud, der er mange fritidsaktiviteter de kan gå til og vi vil aldrig kunne udkonkurrere underholdningsindustrien på det som de er gode til, nemlig at underholde, men vi har Guds livsforvandlende indhold, nemlig sandheden i Guds ord, og sandhedens indhold har nogle værdier der er vigtige at bygge videre på. Her er det vigtigt at have en vision for det arbejde vi har, hvad det er vi vil opnå? Man kan altid bruge noget fra de visioner som andre har, men det er vigtigt at sætte sig ned og tænke det igennem for præcist dit arbejde, sådan at det passer til målgruppen. Da jeg var leder for søndagsskolen i Storsalen i Norge havde vi disse værdier og en vision.
Værdier
Vision
Værdierne skulle bidrage til at visionen blev ført ud i livet. Det var ikke alle værdier vi var lige gode til, men dem som vi kunne blive bedre til, satte vi i fokus i et halvt år og derved blev værdierne ført ud i livet. Alt blev ikke perfekt, men det blev forbedret. Udover at sætte fokus på nogle af værdierne, så var det vigtigste vi kunne gøre for at fremme værdierne, selv at være efterfølgere af Jesus og på en troværdig måde videregive det til børnene. Derved blev vi bedre til at være gode rollemodeller og nogle hverdagsægte ledere der indså at børnene var noget ganske specielt. I din Gospel Kids gruppe har du også børn der er noget ganske specielt og jeg glæder mig over de kor der er startet op rundt omkring i landet. For hvert kor der starter bliver der endnu en mulighed for at tidens børn kan blive efterfølgere af Jesus, men også det at de kan komme et sted hvor de ses, bliver accepteret, mærker varme og tryghed, bliver værdsat og kan glædes over fællesskabet og det at synge fede sange der handler om Gud. Her har vi fat i noget unikt, som tiden børns aldrig vil kunne få af underholdningsindustrien og det må vi tage varer på, så godt vi nu kan. Men husk at det vigtigste er at vi er hverdagsægte efterfølgere af Jesus. Gospel Kids er en fantastisk koncept, da det er en god måde at komme i kontakt med mennesker der normalt ikke kommer i missionshuset. Det viser sig at det er let at få ikke kirkevante børn med til dette, da der ikke findes noget rytmiskpræget børnekorskoncept som taler så tydeligt til tidens børn. Børn elsker rytmer og det er meget naturligt for børn at danse til musik, det vil man i hvert fald erfare hvis man var fluen på væggen på et børneværelse hvor der blev sat noget børnemusik på med gang i. Til MGP har ethvert optræden med respekt for sig selv, nogle der danser til musikken. I Gospel Kids er bevægelser og dans også en naturlig del af det at synge, og bevægelserne understreger teksten, hvilket fremmer ordene. Her er det vigtigt at du som leder lærer bevægelserne godt, før du viser dem til børnene. Hvis I har en sang som i selv har skrevet, eller en sang som der ikke er bevægelser til, så kan det være godt at udfordrer de ældste til at finde bevægelser til en sang og derved vil de lære teksten rigtig godt, men de får også udfordringer der giver et godt grundlag for at udvikle sig. Teksten i sangene ligger ikke skjul på hvad det er vi tror på og derved kan børn der ikke kender Gud, lære ham at kende på en alle tiders måde. Til sidst vil jeg sige tak til dig som har en Gospel Kids gruppe. Du gør et kæmpe arbejde for at formidle budskabet gennem sang og musik. Musikkonsulent Peter S. Ringgaard
En artikkel fra lederbladet Tendo 1. årgang nr. 1 januar 2008 |